torsdag den 28. april 2016

Kvalitets tid

Nogle af de figurer jeg selv har lavet

www.games-workshop.com

I lang tid, ja faktisk siden jeg blev gift, har det været svært for min mand og jeg, at finde noget hyggeligt at lave sammen i hjemmet. Vi har hver vores filmsmag, så dette kan let blive en udfordring. Dog har vi været heldig at finde nogle serier, som har været et hit. 
Han elsker at spille computer og Playstation, og jeg har da også indimellem, prøvet at lære et spil, vi kunne spille sammen. Desværre bliver de ret hurtigt kedelige, da jeg ikke er så god til stress spil. Men hvis det går lidt tid imellem at vi spiller, ja så kan vi godt hygge os med et enkelt spil eller to. 
Vi har også prøvet brætspil, men det går vi også død i, da vi kun har et vist antal forskellige spil man kan spille som 2-player. Og så sker det samme, som når vi spiller Playstation - der går tid imellem spille aftenerne. 

En dag fortæller han mig jo så, om det her, der hedder Warhammer. Det kunne han godt tænke sig at begynde på, som hobby. Og jeg aner da selvfølgelig ikke hvad det er. Men han forklare mig fint, at det er små figurer man kan male og samle, og senere kan man spille med det. Dog kan det ret hurtigt blive dyrt, så det ville tage noget tid før der var samlet nok figurer, til at kunne spille med.
Men da det går mod december 2015, begynder jeg at undersøge lidt om det, da vi har aftalt at give hinanden pakkekalender. Jeg går på nettet og finder en god hjemmeside, og jeg bestiller de her Space Marines til ham. 
Han bliver jo glad, og vil begynde at male dem om aften. Det bliver vores begyndelse til en masse krea-aftener, hvor han maler og jeg brodere, strikker eller andet i den boldgade. Dog efterhånden begynder jeg at få øjnene op for hyggen i at sidde og male de figurer, så jeg får lov at prøve, og det gav mig blod på tanden. Det var jo utrolig hyggeligt. Så vi bestilte nogle figurer til mig, og vi kan nu sidde og hygge os sammen med at male Warhammer. 

På trods af at vi ikke snakker sammen hele tiden, har vi stadig følelsen af at være sammen, og at vi kan snakke hvis vi lyster. Vi kan mærke det er rigtig godt for vores ægteskab, og det binder os mere sammen.
Det har taget tid at finde en fælles interesse, men det er lykkedes os, hvilket jo er vildt fedt. Så mon ikke det også kan lykkes for andre par, der måske har lidt svært ved at finde en fælles interesse?

1 kommentar:

  1. Hej! Jeg har nomineret din blog til en Liebster Award! Hvis du vil vide mere om det, så klik linket. Det vil føre dig til min blog, hvor jeg forklarer hvad det er og mine spørgsmål til dig!:)

    http://fashioniskatrineslife.blogspot.dk/2016/04/liebster-award.html

    SvarSlet