lørdag den 2. april 2016

Det at få tid til det hele

Sommetider kan det være lidt svært at have tid til det hele, og få det til at gå op. Mens at andre gange er det lidt nemmere. Min pony Bertram er startet på tilridningen, og da jeg ikke har gjort det før, får jeg lidt hjælp. Det skal jeg jo så få til at passe med hende der hjælper, mig selv, min mand og min søn. Det skal jo være ok med alle at jeg tager af sted, og samtidig skal både jeg og hjælperen, kunne komme.
Udover det er der jo også andre ting der skal gøres, som fx i dag, skulle vi egentlig også have handlet ind, og min mand skulle til en fødselsdag i aften. Samtidig er det også weekend, så jeg fik lov til at sove længe. 

Her er det så at det er godt at have en mand som min. Han er utrolig god til at give plads til at jeg kan gøre det jeg ønsker, uden at det selvfølgelig tager overhånd - han er jo ikke min personlige slave. Samtidig prøver jeg også selv, at sætte tidsgrænser på, så jeg fx ikke er ude hos hesten hele dagen. 
Det endte dog alligevel med at jeg var en halv time længere der ude end jeg egentlig havde tænkt, så da jeg kommer hjem, har min mand lidt travlt med at komme ud at handle, og bagefter til fødselsdag. Imens kunne jeg dog få lov til at være sammen med min dejlige søn, som jeg ikke har set så meget de sidste par dage, på grund af dagpleje og andre småting. 

Men nu er dagen ved at være slut, og vi har alligevel formået at nå det hele, og stadig have tid til at være sammen som familie. Dog er man træt, men også glad og tilfreds.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar